Hvorfor blive medlem af Hillerød Grundejerforeningen?
Ejer du fast ejendom i Hillerød kommune, bør du ubetinget være medlem. Med din støtte kan vi arbejde for, at vort område hele tiden er et godt sted at bo. Dit medlemskab har stor betydning, da medlemsantallet er afgørende for foreningens indflydelse.
Hvad gør du hvis kommunen planlægger en ny motorvej i din baghave?
Hvad hvis kommunen vedtager en lokalplan hvorved du bliver nabo til en forurenende industrivirksomhed eller til en rockerborg?
Hvordan med støjgener fra en nabovirksomhed?
Grundejerforeningen – din daglige forsikring
Du har ikke tid til at følge alle byrådsmøder, eller læse alle lokalplaner som sendes ud. Du har ikke tid til at overvåge alle de offentlige beslutninger, som kan påvirke din hverdag som husejer – men er du medlem af grundejerforeningen, så er du ”forsikret” mod overraskelser.
Løbende udvikling
Hillerød Grundejerforening er en gammel forening og vi udvikler til stadighed foreningens aktiviteter og dit medlemskab vil styrke de fælles muligheder for foreningens gennemslagskraft.
Rådgivning
Hillerød Grundejerforening har indgået en aftale således at alle medlemmer gratis kan søge telefonisk rådgivning, samt gratis inkassoydelser hos LOU Advokater i Hillerød.
Miljø
Hillerød Grundejerforening vil gerne sammen med dig arbejde for et godt miljø i Hillerød kommune. Vi arbejder for rent drikkevand og ren luft i vores område.
Lokalplaner
Hillerød Grundejerforening forholder sig til kommunens lokalplaner i overensstemmelse med medlemmernes ønsker.
Samvær
Hillerød Grundejerforening giver dig mulighed for kontakt med andre grundejere i dit område. Vi arrangerer således hvert år et fællesarrangement med et kulturelt indslag. Du kan selv stille forslag til arrangementer.
Generalforsamling
Hillerød Grundejerforening afholder hvert år generalforsamling, som gerne indledes med et spændende foredrag af interesse for dig som husejer.
Rabataftaler
Hillerød Grundejerforening forsøger løbende at indgå rabataftaler som alle medlemmer kan drage fordel af.
Mulighed for medlemskab i EjendomDanmark og Parcelhusejernes landsforening
I gennem Hillerød Grundejerforening er det muligt at tegne et medlemskab, som også giver medlemskab i både EjendomDanmark og Parcelhusejernes landsforening.
Med din støtte kan vi realisere
at grundejerforeningen er lokalsamfundets vogter. Når kommune, erhvervsdrivende eller andre griber ind i lokalsamfundet på uhensigtsmæssig måde eller misligholder området, er det alfa og omega at have en handlekraftig og velartikuleret forening til at gribe ind.
at grundejerforeningen støtter medlemmerne i konkrete sager over for kommunen eller lokalsamfundet. Det være sig forhold vedrørende private fællesveje, snerydning, vejbelægninger eller hegnsspørgsmål.
at grundejerforeningen tager initiativ til skarpt og konstruktivt samarbejde med kommunen, politiet og andre myndigheder. Eksempler er forebyggelse af indbrud, rene og velplejede offentlige arealer, lavt støjniveau fra trafikken, hastighedsgrænser der virker og sikker trafik for børn, cyklister og trafikanter i al almindelighed.
at grundejerforeningen overvåger nye og ændrede lokalplaner, således at væsentlige ændringer bliver kendt af berørte medlemmer, at fejl og mangler bliver påpeget over for kommunen og så indsigelse kan indgives.
at grundejerforeningen løbende orienterer medlemmerne via hjemmeside, mails og annoncer i lokalpressen. Kommunikation til og fra medlemmerne kan altid blive bedre, og vi tager ny teknologi i brug, så langt vor formåen rækker.